søndag den 19. september 2010

Brevet til min eks

Ja, jeg ved godt at det efterhånden er længe siden vi har snakket sammen, men da du ikke har villet snakke med mig ordentlig hverken i telefonen eller på gaden må du altså få det på skrift.Jeg burde måske have glemt dig forlængst men sådan er jeg ikke skruet sammen. De mennesker der har betydet MEGET for mig i mit liv glemmer jeg ikke bare sådan.Jeg har behov for at du skal vide nogle ting og tro på det jeg skriver.Efter vi holdt op med at komme sammen forandrede du dig og blev til en anden end den jeg kendte.Det gjorde ondt på mig og ikke mindst at opdage hvor svært det er at være ven med sin "eks"kæreste når følelserne stadig er der. Jeg tror du følte det samme.At du tilmed fandt en anden blev det heller ikke bedre af.Men dit liv-dit valg!
 Du skal vide at jeg hele tiden elskede dig under min sygdom.Det ved jeg nu og er ked af at jeg ikke vidste og følte det mens jeg var syg.Jeg er nok den person af alle der kender mest til dig og VED at du har haft det svært.Jeg er ked af det på dine vegne men livet er ikke altid en dans på roser.Nu er jeg imidlertid kommet videre og ELSKER livet igen.Jeg er medicinfri og går ikke til nogen form for behandling.At jeg aldrig bliver deprimeret igen er ikke helt sikkert desværre.Men jeg lærer at blive bedre til at tackle det og ikke tænke over det. Jeg vil forebygge og håbe på at være heldig og afvige fra statistikken. Det er en meget ALVORLIG sygdom som har været svær for dig at forstå og sætte dig ind i men du skal vide at du ALDRIG ALDRIG ALDRIG har været skyld i den eller har gjort noget galt.Du støttede mig og holdt ud så længe du kunne fordi du oprigtig elskede mig og det vil jeg ALDRIG glemme dig for.Tak for støtten og trøstende ord. Jeg ville gerne gøre gengæld hvis jeg kunne engang.Hele min familie og jeg har altid holdt utrolig meget af dig. Du er nemlig noget GANSKE SÆRLIGT og kæmp endelig for det du gerne vil i dit liv.Hvis du bliver træt af dit arbejde så prøv at blive pædagogmedhjælper selvom det er svært.
 Du har virkelig et godt tag på børn.Lad aldrig nogen nedgøre dig eller forhindre dig i at komme frem med hvad du indeholder eller dit værd.Du har flere evner end du tror.Følg dine drømme og opgiv dem aldrig ligemeget hvad andre siger!Det giver livskvalitet og ikke det at rette sig efter andre.Vi har kun et liv! Jeg blev såret da du fandt en anden så hurtigt men HAR tilgivet dig nu. Jeg har prøvet at sætte mig i dit sted og ved at følelser kan gøre ondt. Derfor håber jeg at vi nu kan snakke sammen hvis vi en dag mødes og jeg mener snakke sammen på den normale måde som før vi slog op. Det er svært men jeg tror det kan lade sig gøre hvis man virkelig vil medmindre der stadig er dybere følelser.Men hvorfor så ikke indrømme det?.Okay,måske virker det hele mærkeligt men jeg ønsker dig kun det bedste og glem aldrig at døren er åben hvis du skulle få lyst eller tør. Det er nemmere at snakke sammen over en kop kaffe.

          Eftertænksomme hilsner fra mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar